Mikkel Kessler

Hall of Fame medlem: Mikkel Kessler

Født i København 1. marts 1979

Hall of Fame – optaget i 2018

Mikkel Kessler blev professionel i 1998 efter en amatørkarriere, der blandt andet gjorde ham til U16 Europamester. Han blev WBA-verdensmester, da han i 2004 slog Manny Siaca i Brøndby Hallen, og han forsvarede titlen mod Anthony Mundine i Australien og Eric Lucas i Brøndby.

I 2006 tilføjede han WBCs VM-titel ved at slå tyske Markus Beyer i Parken, så han blev verdensmester i to forbund. Efter et titelforsvar tabte han titlerne til Joe Calzaghe foran 50.000 tilskuere i Cardiff, men han genvandt senere både WBA-bæltet to gange, og desuden WBC-titlen i en kamp i Super Six turneringen mod Carl Froch, efter at han i samme turnering i USA havde tabt til Andre Ward.

En WBA/IBF VM-kamp mod Carl Froch i London blev hans sidste, og flere tilløb til comeback blev ikke til noget. Men inden da havde han opnået status som dansk folkehelt, der kunne trække titusinder af tilskuere i Parken i København og Boxen i Herning.

Rekordliste 1998-2013

46 sejre, 3 nederlag – BoxRec – Mikkel Kessler

Betydende titler:

WBA-verdensmester i supermellemvægt 2004-2007, 2008-2009, 2012-2013

WBC-verdensmester i supermellemvægt 2006-2008, 2010

Nutiden

HoF_Logo_aligned

Mikkel Kessler - Født - 1. marts 1979 - Valgt i 2018
‘NUTIDEN’ – Mikkel Kessler