Hall of Fame medlem: Kid Williams
Født i København 5. december 1893
Død i Baltimore 18. oktober 1963
Hall of Fame – optaget i 2021
Johannes Gutenko voksede op i København, indtil hans familie emigrerede til Baltimore i USA, da han var 10 år. Han debuterede som bokser i 1910, under navnet Kid Williams, og allerede i 1911 var han stærk nok til at prøve bokselykken i New York.
I 1912 mødte han verdensmesteren i bantamvægt, Johnny Coulon i en ikke-titelkamp, som den tilstedeværende presse mente, at Kid Williams havde vundet.
I 1914 vandt Kid Williams en VM-titel i det europæiske forbund IBU, da han stoppede Eddie Campi, og 1916 blev han almindeligt anerkendt som verdensmester, da han igen mødte Johnny Coulon og vandt på KO i 3. omgang.
Herefter mødte han navne som Pete Herman og Johnny Kilbane, inden han i 1915 kontroversielt blev diskvalificeret i et titelforsvar mod Johnny Ertle. Kid Williams blev dog efterfølgende fortsat anerkendt som verdensmester.
I 1917 tabte han titlen til Pete Herman, men han fortsatte med at bokse til 1929, med kampe mod blandt andre Pancho Villa og Frankie Genaro. Han sluttede med en officiel rekordliste på 100-19-8.
Livet efter karrieren blev ikke nemt for Johannes Gutenko, med økonomiske og sociale problemer frem til hans død i
1963.
I 1996 blev han valgt ind i International Boxing Hall of Fame.
Rekordliste 1910-1929:
100 sejre, 19 nederlag, 8 uafgjorte – BoxRec – Kid Williams