Hall of Fame medlem: Jørgen Hansen
Født 27. marts 1943
Hall of Fame – optaget i 2015
Efter OL-deltagelse 1968 blev Jørgen Hansen professionel som 26-årig i 1969. Da havde han allerede fået tilnavnet “Gamle” Hansen.
Efter en pæn ubesejret start på karrieren tabte han en EM-kamp og en WBC VM-kamp, og han blev efter flere nederlag erklæret færdig, længe inden han vendte karrieren rundt, fik sit gennembrud og vandt Europamesterskabet som 34-årig.
I de følgende år var han én af landets mest populære sportsfolk, og han blev blandt
andet kåret som Danmarks største sportsnavn af Ekstra Bladets læsere.
Ikke mindst sensationen mod Dave “Boy” Green og de to EM-sejre over Hans-Henrik Palm skabte avisforsider.
Hansen vandt EM-bæltet tre gange, og sidste gang forsvarede han det seks gange, inden han stoppede karrieren kort før 40-års fødselsdagen.
Rekordliste 1969-1982:
78 sejre, 14 nederlag – BoxRec – Jørgen Hansen
Betydende titler:
Europamester i weltervægt 1977, 1978 og 1979-1982