Brian Nielsen

Hall of Fame medlem: Brian Nielsen

Født 1. april 1965

Hall of Fame – optaget i 2017

Korsør-drengen Brian Nielsen begyndte at bokse sent, som 20-årig. Han viste sig dog hurtigt at have fighteregenskaber, der gjorde boksningen til mere end motion for at komme af med overvægt. Han overraskede igen og igen, og han blev både sjællandsk og dansk mester fem gange, Han vandt EM-bronze og i 1992 OL-bronze, som den eneste danske bokser, der har vundet OL-medalje i nyere tid.

“Super-Brian” var allerede folkeeje, da han blev professionel i 1992. Og populariteten voksede, mens han samlede på sejre, indtil en dehydrering kostede et overraskende nederlag til Dick Ryan i kamp nr. 50. Undervejs i karrieren vandt han VM-titler i forbundene IBO og IBC.

Han besejrede navne som Bonecrusher Smith, Tony Tubbs, Carlos De Leon, Phil Jackson, Lionel Butler, Tim Witherspoon, Jeremy Williams, Orlin Norris og selveste Larry Holmes. Nielsens største kamp var dog et nederlag, i 2001 mod Mike Tyson i Parken i København.

Brian Nielsen stoppede i 2002, men i 2011 gjorde han comeback i en kamp mod Evander Holyfield. Efter karrieren har han boet i Spanien, og i 2016 blev han medpromoter af Danish Fight Night, med promoterlicens hos DPBF.

 

Rekordliste 1992-2011:
64 sejre, 3 nederlag – BoxRec – Brian Nielsen

Vundne titler:
IBO verdensmester i sværvægt 1996-99
IBC verdensmester i sværvægt 2000-01

 

 

Nutiden

HoF_Logo_aligned

Gert Bo Jacobsen - Født - 1. april 1965 - Valgt i 2017
‘NUTIDEN’ – Brian Nielsen