Søren Søndergaard

Hall of Fame medlem: Søren Søndergaard

Født 17. september 1966

Hall of Fame – optaget i 2023

Søren Søndergaard startede som amatør i Aalestrup Bokseklub, og han boksede senere for Sparta Aalborg og Pugilist Frederikshavn. Han boksede 172 amatørkampe og tabte kun 15. Han blev dansk mester i letweltervægt i 1986, 87, 88 og 91, nordisk mester, vandt EM-bronze og deltog ved OL i 1988.

Han debuterede som professionel i 1992 og fik tilnavnet ”Mr. Perfect” på grund af sin flotte og stilrene tekniske boksning. Han slog navne som Steve Larrimore, Kenny Baysmore og Livingstone Bramble, inden den første EM-chance kom i 1995 mod Khalid Rahilou, men her blev han stoppet af en øjenskade.

Han fik en ny chance i 1996, hvor han overbevisende slog den senere IBF-verdensmester Michele Piccirillo. Søndergaard forsvarede EM-titlen tre gange, inden han rykkede op i weltervægt i håbet om en kamp mod Oscar de la Hoya. I 1998 vandt han en VM-titel i det lille forbund IBC. Her slog han den senere WBC-verdensmester Carlos Baldomir.

Søndergaard har således udført den ganske fornemme bedrift at slå to boksere, der senere blev verdensmestre i store forbund. I 1997 besejrede han desuden Jake Rodriguez, der havde været IBF-verdensmester blot et par år tidligere.

1998 bød desuden på en uafgjort og en vunden kamp, men de sårbare øjenbryn drillede Søndergaard, der valgte at lægge handskerne på hylden. Han har siden blandt andet været træner i Lindholm Bokseklub.

Rekordliste 1989-1996:
39 sejre, 1 nederlag, 1 uafgjort

Betydende titler:
Europamester i letweltervægt 1996-97
IBC-verdensmester i weltervægt 1998

Nutiden