Mikkel Kessler, Anita Christensen og Søren Søndergaard
valgt i professionel boksnings Hall of Fame.
Dansk Professionel Boksning Hall of Fame har i 2018 valgt to navne til den udvalgte skare af danske boksepersonligheder gennem tiderne.
De to er Mikkel Kessler og Anita Christensen
NUTIDEN
Mikkel Kessler
Mikkel Kessler blev professionel i 1998 efter en amatørkarriere, der blandt andet gjorde ham til U16 Europamester. Han blev WBA-verdensmester, da han i 2004 slog Manny Siaca i Brøndby Hallen, og han forsvarede titlen mod Anthony Mundine i Australien og Eric Lucas i Brøndby.
I 2006 tilføjede han WBCs VM-titel ved at slå tyske Markus Beyer i Parken, så han blev verdensmester i to forbund.
NUTIDEN
Anita Christensen
Anita Christensen debuterede som professionel for promotor Anders Vester i år 2000. Samme år vandt hun en EM-titel i det lille forbund WIBF.
I 2003 skiftede hun til Team Palle, og hun vandt VM-titler i flere små verdensforbund, inden hun i 2006 i Parken blev verdensmester hos både WBA og WBC med en sejr over Nadia Hokmi. Hun forsvarede WBA-titlen en enkelt gang, og hun vandt ved samme lejlighed WBCs Interim titel.
Nutiden
Søren Søndergaard
Søren Søndergaard debuterede som professionel i 1992 og fik tilnavnet ”Mr. Perfect” på grund af sin flotte og stilrene tekniske boksning
Han slog navne som Steve Larrimore, Kenny Baysmore og Livingstone Bramble, inden den første EM-chance kom i 1995 mod Khalid
Rahilou, men her blev han stoppet af en øjenskade.
Han fik en ny chance i 1996, hvor han overbevisende slog den senere IBF-verdensmester Michele Piccirillo. Søndergaard forsvarede EM-titlen tre gange, inden han rykkede op i weltervægt i håbet om en kamp mod Oscar de la Hoya. I 1998 vandt han en VM-titel i det lille forbund IBC.